Spar penge og øg kvaliteten med procesorienteret udbuds- og projekthåndtering

Med en professionel projektweb får I nemt fuldstændig styr på indhentning af tilbud. Struktur giver jer mulighed for at anvende tiden på det, der skaber værdi, og I slipper for bekymringer om versioneringer og distribution.


Når I skal byde på et stort byggeprojekt, er det afgørende, at kalkulationerne ikke forsinkes af, at I fx sidder og venter på priser fra jeres samarbejdspartnere. Usikkerhed omkring hvem der har modtaget og set jeres prisforespørgsel – og om de har tænkt sig at give en pris inden for jeres deadline – koster dyrt i form af uro og hektisk overarbejde.

Et komplet overblik over, hvem der har modtaget og åbnet jeres prisforespørgsler er derimod blot en af de mange fordele ved at anvende en professionel projektweb til håndtering af jeres udbudsprocesser og projekter. I slipper for at bøvle med besværlige FTP-løsninger eller skulle sende udbudsmateriale ud via e-mail og derfor holde styr på, at alle har fået nøjagtigt det rette materiale til den samme tid.

Gratis løsninger er ikke gratis

Umiddelbart virker det måske tillokkende bare at bruge en gratis cloud-løsning til at lave et virtuelt rum, hvor I kan smide alle jeres udbudspapirer og så give jeres samarbejdspartnere adgang. Men det er en farlig løsning af flere årsager:

  • Mappestrukturen er ringe, og det er vanskeligt for eksempel at markere vigtige rettelsesblade eller de nyeste versioneringer af tegninger
  • Der er ingen log over, hvilke personer der har foretaget ændringer – eller bare har åbnet og læst de forskellige dokumenter
  • Mulighederne for at give forskellige niveauer af brugerrettigheder er så godt som ikke-eksisterende
  • Cloud-konti er ofte oprettet i enkelte medarbejderes navn og kan ikke overdrages, hvis de forlader virksomheden

Det betyder, at I ender med at bruge meget store mængder tid på at administrere jeres setup og følge op med e-mails og telefonopkald for at være sikre på, om modtagerne nu også har al den relevante information.

Vælg et brugervenligt projektweb

Med en professionel projektweb-løsning fra Byggeprojekt.dk får alle tilknyttede brugere direkte besked, når udbudsmateriale sendes ud eller opdateres – og I kan se, hvem der har læst det. I får database-funktion til at holde styr på alle jeres samarbejdspartnere og kan køre mange sager sideløbende uden at tabe overblikket.

Logbog-funktionen giver jer til enhver tid et overblik over, hvad der er foregået af handlinger og ændringer, hvilket gør systemet nemt at bruge for både kalkulations- og tilbudsafdelinger, selv når I har travlt.

Hold styr på aftalegrundlaget

Ofte vil det være sådan, at det grundlag og de tegninger, som en kontrakt indgås på, senere ændrer sig i takt med projektet, efterhånden som det skrider frem. Men engang imellem kan det være nødvendigt at gå tilbage og orientere sig i det oprindelige aftalegrundlag og se på, hvilke forudsætninger man indgik samarbejdet på.

Det kan være vanskeligt, hvis I har anvendt en gratis cloud-løsning, som hverken har en log over ændringer eller et godt versioneringssystem. Men med projektweb fra Byggeprojekt.dk har I altid fuldstændig klarhed over aftalegrundlaget – også selv om projektet modnes og der tilføjes nye oplysninger og tegninger.

Giver samarbejdspartnere en fast struktur at forholde sig til

Sidst, men ikke mindst, giver en professionel projektweb en struktur, som kan anvendes igen og igen. Hvis I arbejder med faste samarbejdspartnere, bliver det lettere for dem at navigere i jeres sager og udbud, fordi strukturen er ens fra gang til gang. Det mindsker forvirring og risiko for misforståelser og fejl.

 

Book demo

Et enkelt og effektivt projektweb, der sikrer dig en komplet digital løsning

Med Byggeprojekt.dk får du en komplet digital platform, der er enkel og nem at arbejde med. Til sikker håndtering af projektering, udbud og licitation - byggestyring, kvalitetssikring og aflevering - samt arkiv til ejendomsportefølje. IKT-godkendt med krypteret datatrafik og ubegrænset antal brugere.