Sundmolehusene

1 minutter læsning
Jul 2, 2020 10:13:14 AM

En levende bebyggelse i Københavns Nordhavn

Sundmolehusene består af 72 lejligheder og 11 byhuse.

Området Sundmolen er kendetegnet ved oprindelige, charmerende pakhuse, der bevares i lokalplanen, hvor der kun er udlagt få byggefelter. Det første byggefelt er Sundmolehusene.
Arkitektonisk kan Sundmolehusene karakteriseres som gennemtænkte og moderne boliger. Samtidig er det arkitektoniske udtryk enkelt kombineret med en gennemtænkt finish og en stor detaljerigdom - en nordisk stil, der også konkretiseres i det bæredygtige materialevalg. Her er materialet en kombination af teglsten i lyse og varme naturfarver og facadeplader i mat bronze-farve.
De skiftevis tilbagetrukne og fremskudte facadepartier resulterer i et levende udtryk præget af samspillet mellem lys og skygge. En levende reliefvirkning, der især understreges ved aftrapningen mod det markante sydøstlige hjørne, og som forstærker boligernes mangfoldige udtryk. Området er præget af grønne byrum, der fortsætter sit beplantede forløb gennem Sundmolehusene i form af grønne øer i det halvoffentlige gårdrum.  Øverst på boligernes lavest liggende tagflader understøtter grønne taghaver bebyggelsens grønne karakter. Her kommer man helt tæt på himlen og på det grønne. Som alternativ til gårdrummets aktive liv og de forskellige grønne zoner eller de fælles taghavers nære kontakt til himlen og lyset, har alle boliger egen altan.

Byggeriet opføres som dansk lavenergiklasse 2020 og miljøcertificeres via DGNB ordningen.

Tidligere artikel
← Kronborg Strandby